Åndedrag er meget berørt af den krise, vores kære land befinder sig i. Alle åndedrætshold og workshops er, desværre men nødvendigt, udsat, til vi danskere må færdes frit igen.

Ingen kan spå om fremtiden. Det eneste vi kan håbe på, er at vi har nået at skride ind i tide og ikke kommer til at stå i en lignende situation, som andre lande ulykkeligvis befinder sig i. Derfor kan jeg ikke sige, hvornår jeg kan starte hold op igen.

Allerede nu kan jeg sige at jeg savner at undervise og jeg savner mine elever. Det er helt unikt for mig at være i rum med jer, træne sammen, mærke energien og opleve jeres udvikling.

Regeringens tiltag er nødvendige for at mindske spredningen af Corona/Covid-19. De tiltag bakker jeg 100% op om. Lad os redde så mange menneskeliv som muligt.

Hvis I sidder med et spørgsmål om åndedrættet eller har brug for en øvelse, er I velkomne til at kontakte mig. I kan skrive til mig på min mail mette@aandedrag.dk eller ringe til mig på telefonnummer 27211765.

Pas godt på jer selv og pas godt på hinanden.

Jeg glæder mig til vi igen skal trække vejret sammen.