Jeg træner mit åndedræt dagligt og meget gerne i en time, da denne træningsform har stor indflydelse på mit velbefindende i kroppen og i sindet. Udover at have fået det bedre, har jeg opdaget en kreativ side hos mig selv. Jeg kan digte og særligt omkring den proces jeg har været i og fortsat. Digtene er meget personlige for mig og udtrykker, den forvandling, der sker med mig.
Jeg har mødt en virkelig kær og nær ven.
En ven jeg nok vidste, jeg havde men dog ikke bevidst om
Før i tiden bankede du blidt på min dør, men
jeg åbnede den ikke og gjorde jeg, var det kun på klem
for et øjeblik.
Jeg lukkede mine øjne og ører og ville ikke vise mig for dig.
Jeg turde ikke se dig i øjnene og gemte mig i stedet for.
En god ven giver ikke op og det gjorde du heller ikke.
Du bankede blot hårdere og oftere på min dør og hver
gang med lidt mere power.
Til sidst indså jeg, at tiden var kommet. Jeg måtte lytte til
dig og hvad du har at sige. Der var og er ingen vej tilbage.
Kroppens signaler er vigtige. De er vejen til et bedre liv.
Så tak kære krop. For din tålmodighed og styrke og fro at
du passer på mig og siger til, når jeg ikke selv kan.
Vi har mødt hinanden på ny og jeg har fået en anden
forståelse. Vi to skal støtte hinanden i tykt og tyndt og
jeg lover dig, at jeg nok skal lytte til mit indre hjerte
fremfor at følge regler og normer, der ingen steder
hører hjemme.
Tak for dig!
Hvor er det imponerende at du er kommet ind til den gave i dig. Meget smukt digt!
Bliver helt misundelig med et stort smil på.
Tak fordi du deler de smukke digte/ poesi eller hvilken genre det er.